Så hvad er det lige, jeg kan?

Fritid som selvstændig?

Har man overhovedet noget fritid som selvstændig?

Det tror jeg, kommer meget an på, hvordan man er selvstændig.

 

Jeg har haft en kollega, der tidligere var selvstændig og havde en tøjbutik, både fysisk og som webshop, sammen med sin kone. De endte med at bruge hver eneste dag på det. Åbent mandag-lørdag. Aftener brugte de på lageroptælling, nye varer og kasseopgørelse. Søndag på regnskabsdelen. Og de sidste ledige stunder på at tale om deres virksomhed.

 

Min svoger er også selvstændig. Min mand har været. De har begge arbejdet meget i perioder – især op til ferie, men har også haft rigeligt tid til familien og vennerne.

 

Jeg er selvstændig, fordi jeg ikke passer til et 8-16-arbejdsmarked. Eller 9-17 for den sags skyld. Jeg vil gerne kunne aflevere mine børn, hente den yngste på 6 år tidligt og være sammen med dem, lytte til dem og komme ind under huden på dem. 

Til gengæld brugte jeg hele aftenen i går på opdatering af min webshop. Og en del af søndagen på instagram og andet marketing

For mig er det ikke arbejde. 

Jeg laver noget, der er sjovt; både regnskab som jeg faktisk godt kan lide, finde varer og arbejde med webshop. 

Og jeg kan nyde synet af de smukke efterårsfarver når jeg har lyst. Ingen dømmer mig, når jeg svæver helt væk i synet af den skønne, danske natur

Og som mor til tre børn, kan jeg meget bedre forholde mig til arbejdsliv, som jeg kan tilrettelægge helt i overensstemmelse med, hvad der er bedst for mig – og min familie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så hvad er det lige, jeg kan?