Flere anekdoter fra et kontorliv

Så blev det fredag – og hvem elsker ikke fredage?

Det skal selvfølgelig fejres med lidt flere anekdoter fra mit hedengangne kontorliv. 🙂

Jeg arbejdede en gang for et firma, hvor vi holdt julefrokost gennem Grunk Event. Det har altid været superfede arrangementer (ikke sponsoreret, bare en glad kunde) med god musik og virkelig lækker mad.

Direktøren nægtede at holde julefrokost i firmaet, fordi han var bange for, vi ville rasere det hele. Måske reelt nok 😀

Vi havde en parykklub, som jeg var formand for. Det gik ud på, vi købte parykker til hinanden og havde dem på til julefrokosten. Ikke alle deltog og dem der ikke gjorde, synes vi andre var dybt åndssvage.

Dette år havde vi alle samme paryk på, en krøllet lys paryk i Gertrud-stil. På et tidspunkt i løbet af aftenen er der en ung dame i et andet festligt selskab, der beslutter sig at snuppe udviklerens paryk. Han siger så til hende: “Altså det er ok med mig, du tager den, men jeg er nødt til at fortælle dig, vi har lus hjemme hos mig.” Hvorefter den unge dame flår parykken af og sætter den hen på sin intetanende kollegas hoved.

Som sidebemærkning havde de ikke lus og udvikleren var skaldet. Men det kunne man jo ikke se i mørket 🙂

Apropos julefrokoster:

I et andet firma jeg har været i, blev julefrokosten holdt i firmaet. Det var aftalt med rengøringsfirmaet, at de skulle komme lørdag morgen og rydde op efter os. De var blevet adviseret om, det lignede en fest efter 50 sømænd havde været på orlov efter ½ år på søen.

Mandag morgen kommer vi så på arbejde. Direktøren er lige oppe at vende i det lokale, festen blev holdt i. Og kommer tilbage, han er lige ved at kaste op.

Rengøringen har ikke været der. Der ligger flasker, alkohol og knuste chip OVER ALT. Også på gangene. Og der er åbenbart blevet røget rimelig meget indendørs.

Der bliver ringet til rengøringen. Som havde været der. Men det var så ubeskrivelig klamt, at de var skredet igen. Og de ville have ekstrabetaling for at komme og gøre det rent. 😀 😀

Dengang direktøren vidste bedre end alle andre. Han var jo direktør.

Så derfor vidste han selvfølgelig bedst, hvor lang tid det tog at efterprøve et apparat, inden det blev sendt afsted til kunderne. Og det tog slet ikke lige så lang tid, som de påstod i produktionen. Det var baseret på, de var dovne i produktionen.

Derfor ville han vise dem i produktionen, hvor hurtigt det kunne gøres. Desværre var det ikke helt så nemt, som han havde estimeret. Så han var nødt til at bruge lidt ekstra kræfter for at fremskynde processen.

Hvilket resulterede i at han skar den ene finger halvt over på noget skarpt metal i apparatet. Og blødte ud over hele gulvet. Han konstaterede, der var fejl i opstillingen, fordi det sagtens kunne lade sig gøre på den tid, han havde estimeret.

Og så gik han ud i køkkenet og tog plaster på og lod de ansatte i produktionen tørre hans blod op fra gulvet.

Man er vel direktør og har betydning. 😀