Er vi iværksættere i familien?

Hvor er jeg om ti år? Og måske om 15..

Hej derude,

Har I en fremtidsplan? Nedskrevet eller inde i hovedet? Kommentér meget gerne, det er så interessant at høre, hvor andre er i deres liv. Og hvordan de fleste er langt mere modne, end jeg var, da jeg var yngre. 🙂

Jeg havde ikke de store, vilde fremtidsplaner, før jeg var midt i 30’erne. Det skyldes umodenhed, tænker jeg. Indtil jeg mødte min mand, da jeg var 26, havde jeg ikke den store holdning til, om jeg ville giftes eller ej. Jeg ville ikke have børn og jeg anede ikke, hvor jeg ville bo, hvordan jeg ville bo eller hvad jeg skulle lave.

Jeg endte med at uddanne mig til Indkøber, for et eller andet skulle jeg jo lave, og jeg kan ret godt lide tal og logistik. Det arbejdede jeg så med i 11 år, før jeg trak stikket. Flere gange undervejs har jeg været i tvivl, men har beroliget mig selv med, det nok bare var arbejdspladsen, der var noget galt med.

Jeg havde sidste arbejdsdag som lønmodtager for lidt over et år siden. Lå brak i en måned og tænkte over mit liv, og så begyndte jeg – som 46-årig  – at lægge planer for min fremtid. Bedre sent end aldrig.

Og her er de så:

Inden for de næste 1-2 år skal jeg kunne leve af min webshop.

Inden for de næste 5 år skal jeg være en af de store spillere på markedet for festartikler

Inden for 10 år har jeg startet flere webshops inden for kategorier, jeg selvfølgelig ikke vil afsløre. Jeg vil også gerne hjælpe iværksættere, skabe forbindelser mellem mennesker, der kan bruge hinanden og dele ud af mine egne erfaringer. Men det skal jeg lige have lidt mere erfaring, før jeg kaster mig ud i.

Inden for 15 år vil jeg tjene så mange penge, at vi kan købe en lejlighed i Piemonte i Norditalien.

Personligt har min mand og jeg det godt. Og det allervigtigste er selvfølgelig, at vores børn kommer godt af sted ud i livet.

I øjeblikket arbejder jeg med, hvordan fremtidsplanerne skal føres ud i livet. De ændrer sig jo nok undervejs, men efterhånden har jeg lært, der er meget mere spillerum til sideveje, hvis man har planlagt sit liv og karriere nogenlunde.

Hav en god, solrig onsdag derude.

Hilsen

Stine / partyartikler.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er vi iværksættere i familien?