5 irriterende kollegaer – kender du dem?

Hej derude,

I dag vil jeg fortælle om 5 typer, jeg har mødt på kontoret. De findes på de fleste arbejdspladser; jeg har mødt dem alle de steder, jeg har arbejdet, og det er som regel ikke dem, du glæder dig til at se, når du kommer tilbage fra ferie.

Med årene og erfaringen er jeg blevet bedre til at håndtere dem, fordi de jo også har nogle gode sider. Det er nogle gange lidt svært at få øje på, men det er derinde et sted.

Her kommer de fem typer:

1. Ordnung muss sein-typen:

Kendetegn: Orden er vigtigt. I systemet, altså. Det er vigtigt, der ALDRIG NOGENSINDE er fejl i varer, ordrer, leveringstider, kundeinformation eller noget andet. Altså, aldrig nogensinde. Skulle du have lavet en fejl, må det være med vilje. Hvorfor skulle der ellers være en fejl? Du må have siddet og kalkuleret med, det ville irritere Ordnung muss sein-typen og du ved jo også godt, firmaet taber kunder på det. Det er ikke nok at rette det, det er ikke nok at have en dårlig dag. Det skal bare ikke ske. Pudsigt nok er det min erfaring, de ofte har rod på deres skrivebord, altså fysisk. Og de er så ekstremt detaljeorienterede at de selv glemmer noget, også vigtigt ting. Spørger du ind til det, har de 33 forklaringer på, hvorfor de i alt deres glans og hellighed ikke har begået fejlen

Sådan håndterede jeg Ordnung muss sein-typen: Jeg hader den type. Jeg får lyst til at stikke dem en lussing. Jeg lærer aldrig at håndtere dem godt. Så jeg nikkede, sagde ja og amen, gik ud på toilettet og vred håndklæder eller rev ½ rulle toiletpapir i små stykker, og så gik jeg tilbage til min plads og fortsatte med det, jeg var i gang med

2. Laissez Faire / det går nok-typen:

Kendetegn: De er tit sælgere. Og IKKE system-mennesker. De kan sælge sand i Sahara og vinterstøvler under en hedebølge, De er oftest virkelig rare mennesker, men helt uforstående overfor vigtigheden af rigtige informationer i systemet. De ramler ofte sammen med Ordnung muss sein-typen. De modtager mundtlige ordrer, tager ud og besøger kunder, følger op på kunderne, kan rumme et utal af informationer om kunderne i hovedet og spørger interesseret ind til det. Og når de så skal taste ordrer ind, låne kunde udstyr, melde ferie og sætte feriemelding på mailen, så stopper arbejdsiveren. De kan simpelthen ikke se vigtigheden og hvis det er så vigtigt, kan en anden vel gøre det? Det går jo nok, kunden er glad.

Sådan håndterede jeg det går nok-typen: Jeg har faktisk meget respekt for den type. Jeg synes det er helt vildt at kunne sælge hvad som helst, forstå kundens behov før det er gået op for kunden selv og have planlagt salg og opfølgning ud fra det. Og derfor har jeg valgt at være deres back office, når jeg har haft muligheden. Talt irriterede kunder ned, fordi ordren ikke lige var sendt videre, fremskyndt leverancer, indtaster manglede informationer osv.. Så kan de få ro til at gøre det, de er så suverænt gode til

3. The Champion-typen:

Kendetegn: Det er firmanet ypperligste frembringelse. Han/hun sælger mest, producerer mest, scorer flest projekter OG SKAL FREMHÆVES SOM SÅDAN HELE TIDEN OG KONSTANT. Deres eneste agenda er at fortælle verden, hvor gode de er. Og derfor er det jo indlysende, deres behov er vigtigere end alle andres. De tager morgenmad og kage først – gerne rigeligt, så andre ikke nødvendigvis når at smage. De har dem bedste plads. Ikke pga anciennitet men fordi de er gode jo. De får højere løn end andre og kommer med slet skjult maskerede kommentarer om det (Vi har regnet det ud, Brian). De lever som de gør, fordi firmaet tillader dem det. Og det går selvfølgelig ud over alle de hårdtarbejdende, der aldrig bliver set og belønnet.

Sådan håndterede jeg The Champion-typen: Jeg klappede dem mentalt på hovedet. De har jo et lavt selvværd i virkeligheden og vil gerne ses, høres og roses. Så jeg lagde øre til deres beklagelser over et dårligt fungerende lager. Lyttede, stillede spørgsmål og lyttede igen. Roste dem når de pralede, helt uden kritik. Og så har du deres opbakning.

4. Diktatoren

Kendetegn: Det er uden undtagelse den værste type, jeg nogensinde har mødt. Desværre har jeg mødt dem på alle arbejdspladser. De er stædige, lytter kun til sig selv, fordi deres mening er den eneste, der tæller. De træffer samtlige beslutninger baseret på deres egen, faktastiske erfaring. De er meget følelsesstyrede og har ret meget temperament. De råber gerne, når der begås fejl og skælder offeret hæder og ære fra. De har et offer – ikke altid det samme, men en der tydeligt føler ubehag ved deres adfærd. De er kortluntede, selvforherligende og har psykopatiske træk.

Sådan håndterede jeg diktatoren: Det gjorde jeg ikke. Jeg fandt mig i det og blev kørt mere og mere ned. Søgte væk, fandt et nyt sted hvor det var direktøren, der var en diktator og blev der i 10 år, fordi jeg ikke troede nok på mig selv til at søge væk. Næste sted var der en igen – også direktør, men denne gang havde jeg lært det, så jeg sagde fra, kom med min ærlige mening, når jeg blev spurgt og grinede kun at hans latterlige jokes, når de en sjælden gang var sjove. Og jeg fik lov til at være i fred og blev faktisk respekteret.

5. For selv at komme på banen-typen:

Kendetegn: De har så mange fortællinger og anekdoter. De er så sjove og interessante, synes de selv. Og de har altid oplevet noget der minder om det, du selv lige har oplevet. Og det vil de faktisk gerne fortælle. De overtager dine historier, de taler højere end dig for at blive hørt, de er ligeglade med, der sidder et par kollegaer og venter på, du fortæller om din sommerferie (som du blev spurgt om), for de har oplevet noget, der var sjovere og vildere. Deres ventetid på skadestuen var længere. Deres nye bil er hurtigere. Deres fødsel var hårdere. Det vigtigste kendetegn er, at de stiller et spørgsmål. Og når du går i gang med at svare, overtager de samtalen med deres historie.

Sådan håndterede jeg For selv at komme på banen-typen: Det kommer lidt an på situationen. Hvis det er en historie, der var vigtig for mig at få fortalt, fordi den var traumatiserende, så spurgte jeg dem: “Stillede du spørgsmålet for selv at komme på banen?” Det synes de faktisk er pinligt og du får lov til at fortælle færdig. Men øjeblikket er ødelagt, fordi de sidder som på nåle for selv at komme på banen. Så jeg har ladet dem overtage, spurgt ind til deres historie med hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvorfor, hvordan). Hvis jeg har haft en dårlig dag, har jeg sagt: “Historien er din” og smuttet på toilettet. Men det er jo ikke så konstruktivt. Lige som The Champion, vil de gerne ses, høres og anerkendes. Og det kan jeg godt give dem, uden jeg bliver et mindre menneske af det.

Hvis du har mødt nogle af disse typer, håber jeg, du har været bedre og hurtigere til at håndtere dem end jeg. Jeg har brugt meget lang tid på at være irriteret i stedet for bare at lade det passere eller tage kampen op.

God onsdag derude.

Hilsen

Stine / partyartikler.dk