Ligestilling og uligestilling på arbejdspladsen

Hej derude,

Emnet ligestilling og især ligeløn er et emne, der berører mig meget. Mit blodtryk stiger til et kolerisk niveau, når jeg hører om kvinder der ikke får det samme som mænd….for præcist samme arbejde.

Hvad handler det om? Er vi mindre værd? Leverer vi dårligere? Er vi for “følelsesladede”?

Gu’ er vi da ej. Vi er lige så gode som mænd. Og jeg kunne faktisk godt tænke mig at vide, om mandlige jordemødre også tjener mere end deres kvindelige kollegaer. Fordi så tror jeg virkelig, min grænse er nået for, hvad jeg synes vi kvinder skal finde os i.

Jeg kommer fra en rødstrømpebaggrund. Min mor var medlem af en basisgruppe i rødstrømpebevægelsen. Min far strikkede, deltog på lige fod med min mor i alt derhjemme, inkl. alt med os børn, og min bror og jeg er vokset op med at der ikke måtte gøres forskel på kønnene, så vi fik samme gaver til fødselsdage og våben var totalt forbudt (spoiler: Det virkede overhovedet ikke).

Og alligevel havnede jeg et sted med tydelig kønsdiskrimination og blev der i 10 år. Hvorfor jeg gjorde det er en hel anden historie, men her er nogle af mine oplevelser med sexisme og diskrimination:

Jeg blev gravid med mit tredie barn på denne arbejdsplads. Mens jeg var gravid, var der en mandlig medarbejder, der lige havde fået sit andet barn. Han fordelte sin barsel, så han havde fri nogle fridage hver uge, i alt 3 måneder. Det var med fuld løn. Derfor gik jeg ud fra, jeg ville få den første måned med fuld løn og derudover 3 måneder; derefter dagpengesats. Jeg spurgte chefen/direktøren til det mange gange inden jeg gik på barsel og gik på barsel uden at han havde besluttet sig. En uge inden jeg fødte, var han blevet presset til en beslutning af en medarbejder. Jeg fik dagpenge under hele barslen. Som så blev kortet ned til 7 måneder, fordi det var hvad vi havde råd til. Hans undskyldning? Jamen jeg var jo ikke til rådighed, som den mandlige medarbejder.
Jeg kedede mig på et tidspunkt og havde ikke nok at lave. Derfor gik jeg ind til chefen for at bede om nogle flere udfordringer. Han foreslog, jeg kunne vande blomster og frankere breve (det er 8 år siden). Fordi det var mest kvindearbejde. Og det var så sidste gang jeg spurgte om det, fremover tog jeg kurser på Åbent Universitet og så youtube-videoer.
Vi havde en latinamerikansk, kvindelig studerende ansat. Til en julefrokost havde hun en fin og kort, rød kjole på. De ældre herrer på 60+ sad og talte om, hun skulle sidde ved dem. Og så måtte hun gerne bøje sig forover og vise noget mere hud. Til hendes held forstod hun ikke, hvad de gamle, demente idioter talte om
Lagerchefen skulle være en kvinde. For kvinder er jo bedre til at holde orden og kunderne blev også gladere, når der stod en kvinde
Dråben kom da jeg fandt ud af, en medarbejder med mindre ansvar end mig og mindre arbejdsbyrde, fik 43.000 om måneden. Jeg fik 38.000. Kollegaen var en mand. Så sagde jeg op.

Jeg har oplevet sexisme på alle de arbejdspladser jeg har været på. Det er til at kaste op over, at vi lever i 2020, og mænd opfører sig, som om den adfærd er ok. Som om kvinder er mindre værd. Og ledelsen enten bifalder det, eller er laissez-faire.

Og det er en af de største glæder ved at være selvstændig. Der er ikke nogle der skal fortælle mig, hvad jeg kan og ikke kan. Det kan jeg godt selv finde ud af.

Hav en god onsdag derude – og søg ind i fællesskaber, fagforeninger osv.., hvis det samme sker for jer. Dokumenter det og anmeld virksomheden anonymt. Det behøver vi ikke at finde os i! 🙂

Hilsen

Stine / partyartikler.dk