Dårlige chefer og dårligt arbejdsliv

Så hvad er det lige, jeg kan?

Så hvad er det jeg kan?

Jeg kan købe ind. Og jeg er ret god til det.

Jeg har arbejdet med indkøb i 11 år og har styr på kulturforskelle når jeg handler med udlandet, priser, logistik, kommunikation og hvad der ellers måtte være i et samarbejde mine partnere og leverandører. Jeg ved, hvad jeg kan forvente. Jeg ved hvad jeg skal gøre, når det brænder på og hvor jeg kan finde alternative leverandører. 

Hvornår jeg skal være loyal og hvornår samarbejdet må ophøre.

Selvom mine tidligere arbejdspladser ikke altid har været specielt rare at være på, kan jeg alligevel takke dem for mine kompetencer, fordi det har været mindre virksomheder. 

Så jeg har bogført, været ansvarlig for kasse, modtaget og plukket på lager, talt med kunder, når Salgsafdelingen var på messe.

Min største udfordring er marketing. SEO, adwords, at hive kunder ind på min webshop og beholde dem der. Så det er faktisk det, jeg bruger mest tid på. At lære det, at prøve af hvad der virker og hvad der ikke gør. Og jeg er overhovedet ikke mester endnu. 

Men det er min virksomhed. 

Og jeg kan bruge alt den tid, jeg har lyst til på kurser, webinarer, læse bøger om det, jeg ikke forstår og prøve forskellige ting af. De eneste der dømmer mig er de manglende kunder eller de kunder, der ikke kommer igen. Og det er meget nemmere at agere på.

God onsdag til jer derude. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dårlige chefer og dårligt arbejdsliv